workshop: Kim Sjøgren og Louise Hyrup er på programmet i 2019 som gæstelærere hos Morsø Suzuki Skole

NYKØBING: For eleverne på Morsø Suzuki Skole er der i 2019 to workshops i vente. Den kommende weekend får skolen besøg af violinist Louise Hyrup, og 6. oktober er det violinist Kim Sjøgren, som er gæstelærer for skolens elever.

Ifølge leder Hanne Skou er idéen med gæstelærerne at inspirere eleverne.

- Det kan løfte det allerede indlærte violinrepertoire op på et endnu højere plan. Det giver noget at musicere med nogen, som er dygtige og spiller på et højt plan, siger Hanne Skou.

Den kommende weekends gæstelærer Louise Hyrup er fra Mors og begyndte ifølge Morsø Suzuki Skole at spille violin, da hun var fem år, og senere blev hun uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. I dag arbejder Louise Hyrup som orkestermusiker ved Det Ny Teater i København og er desuden violinlærer. Når Suzuki-eleverne på Mors den kommende weekend er til workshop, er det med et musisk tema, der er komponeret af Gunnar Boll, som var Louise Hyrups lærermester.

Stort for eleverne

Hanne Skou fortæller, at de to gæstelærere er store navne på hver sin måde.

- Louise har selv været elev på Suzukiskolen og var fra starten af og i en meget ung alder en af de dygtige elever. Så det betyder noget, at eleverne kan relatere sig til hende, fordi hun også har gået her på skolen og har været igennem den samme ”mølle” som de nuværende elever. Louise har været her flere gange med eleverne, men det er alligevel stort for dem, at hun kommer, og de glæder sig, siger Hanne Skou og fortsætter:

- Kim Sjørup er et rigtigt stort navn. De hører ham i fjernsynet og har cd’er med ham. Han er et stort idol for dem og er noget af det ypperste på violin. Han er en fantastisk dygtig formidler og god til at forklare. Det giver eleverne kæmpe inspiration.

Gerhard Mark og Merete Krog Andersen akkompagnerer violinprogrammet til weekendens workshop, og lørdag eftermiddag er På workshoppen vil violin programmet blive akkompagneret af Gerhard Mark og Merete Krog Andersen. Lørdag eftermiddag inviterer Morsø Suzuki Skole til en lille koncert på Musikværket med skolens elever og Louise Hyrup.

Også i oktober, når Kim Sjøgren kommer som gæstelærer, vil der i forbindelse med workshoppen være en koncert med eleverne og altså Kim Sjøgren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...