Morsø Kommune har besluttet at betale alle regninger til private leverandører med det samme

For at hjælpe det private erhvervsliv har Morsø Kommune besluttet at betale alle skyldige regninger til private leverandører med det samme, uanset betalingsfrist, så virksomhederne senest har pengene i løbet af næste uge.

Det sker for at afhjælpe det private erhvervslivs likviditetssituation, som kan være påvirket i denne tid med coronavirus og ændrede adfærds- og købsmønstre.

Beløbet omfatter cirka 11,6 millioner kroner, og er det beløb, som kommunen har regninger for, der ellers først ville blive betalt efter 30 dage. I øjeblikket har kommunen cirka 2500 fakturaer liggende fra forskellige leverandører.

- Vi ønsker at hjælpe hele samfundet og dermed også de private virksomheder mest muligt i denne svære tid. Ved at fremskynde betalingerne, så kan vi måske være med at sikre virksomhedernes likviditet. Vi tænker, at det også er en måde at vise samfundssind på, siger Hans Ejner Bertelsen, borgmester i Morsø Kommune.

Virksomhederne kan forvente, at de i løbet af næste uge vil modtage pengene på deres konto.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...