Restriktioner er blevet forlænget til 19. januar - butikkerne vil se tiden an

NYKØBING: Vinterudsalget i Nykøbing starter traditionen tro fredag i uge 1.

Men det var inden coronaen gjorde sit indtog med restriktioner og påbudt lukning mellem jul og nytår. Oprindeligt var det planen at vente med den officielle udsalgsstart til fredag 15. januar.

Men den plan forpurrede statsministeren, da hun gik på skærmen tirsdag aften 29. december.

Restriktionerne er blevet forlænget til 19. januar. Først derefter må detailbutikkerne åbne igen.

- Som det ser ud lige nu, vil vi vente og se tiden an. Det kan jo være, at restriktionerne bliver forlænget en gang til, siger Mors Handels handelschef, Lisbeth Thrysøe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...