Danmark bedste kvindelige sangere var sammen til julekoncert i Nykøbing

NYKØBING: Torsdag i Nykøbing Mors Kirke var der en sjælden mulighed for at høre tre af Danmark bedste kvindelige sangere sammen til en anderledes julekoncert: Sinne Eg fra jazzen, Andrea Pellegrini fra opera og Christina Boelsskifte fra soul og gospel.

De tre synger normalt hver deres type musik, men denne aften var ideen at gå sammen med ét fælles mål – at give koncertgængerne en magisk koncert med julens bedste sange - udsat for tre forskellige stemmer - ikke mindst i smukke i flerstemmige arrangementer.

De tre sangere, trods forskellighed i både stemme og musikalsk baggrund, viste at jazz, opera og soul sagtens kan flettes til stor lyd - ikke mindst når det gælder de elskede julesange og salmer: ?Sinne Egs fine og afstemte vokal i sange som ”Let it snow - let it snow”, Mezzosopranen Andrea Pellegrinis kraftfulde opera-vibrato i ”En rose så jeg skyde..” og Christina Boelsskiftes humørfyldte, svingende soulstemme i en særudgave af Mariah Careys julehit - All I want for Christmas is you.

En stemningsfuld og rørende aften, hvor de tre meget kompetente sangere fremførte 15 sange akkompagneret af pianist Magnus Hjort.

Der opstod magi - når julens bedste sange blev udsat for de tre´s flotte stemmer i forening.

Sætlisten var blandt andre:

Lille Messias (Linnet & Møllehave)

Christmas is here (Egen sang skrevet til turneen)

Let it snow

Händels Messias ”udsat for lidt af hvert…”

Who would imagine a King

Oh Holy Night

Shine to the world” - gospel

All I want for Christmas - Mariah Carey

Dejlig er jorden

Medley: We wish you a merry Christmas/ Glade jul/ Santa Claus is coming to town/ Rudolph The red nose reindeer.

De tre sangere fik smuk hjælp af to lokale kor: Kirkens børnekor og Bjergby Skoles kor.

AMAZING CHRISTMAS turneen støtter i år den velgørende organisation TUBA, der hjælper børn af misbrugere.

Derfor var der gratis adgang til koncerten.

Til gengæld kunne man lægge et støttebidrag når man gik ud - det gjorde rigtigt mange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...