Det er den lokale afdeling af Hjerteforeningen, som arrangerer holdet

NYKØBING: Torsdag eftermiddag 23. januar starter Hjerteforeningen Mors med hjertemotion i samarbejder med og på Sundhedscenter Limfjorden i Nykøbing Mors ved fysioterapeut Dorte Houmann Galsgaard, oplyser Hjerteforeningen.

Der er tale om et motionsforløb, hvor deltager mødes 32 gange én gang om ugen i halvanden time, 16 gange om året og 16 gange om efteråret. Det koster 450 kr. pr. halvår, og henvendelse kan ske til formand Ivan Harder Sørensen.

Tilbuddet til foreningens medlemmer kommer, efter at Hjerteforeningen Mors havde besøg af fysioterapeut Ditte Hack fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen vil gerne hjælp patienter med livslange rehabilitering, og det sker bedst i lokalområdet, hvor man bor.

Vigtige faktorer ved livslang rehabilitering er motion, faglige input og socialt samvær med andre mennesker med hjertesygdom.

Hjertemotion er for patienter og deres pårørende. Det har til formål at udvikle og vedligeholde de hjertesunde livsstilsændringer, som hjertepatienter har påbegyndt i regioner og kommuner.

Lokalforeningen på Mors er derfor rigtig glade for nu også at kunne tilbyde hjertemotion, hedder det i pressemeddelelsen fra Hjerteforeningen. Man kan læse nærmere på hjemmesiden (uden www): https://mors.hjerteforeningen.dk/.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...