Codan: Ved du, hvordan din egen dækker?

Når en dansker får nøglerne i hånden til lejebilen i ferien, er det i seks ud af ti tilfælde ikke med viden om, hvordan den private forsikring dækker.

Det viser en ny rundspørge, som YouGov har foretaget for Codan. I rundspørgen svarer 61 %, at de ikke ved, hvordan deres egen forsikring dækker, når de lejer en bil på ferie i Danmark eller udlandet.

- Rundspørgen viser, at der desværre er mange, som ikke er klar over, hvordan de er forsikret, når de lejer feriebil. Det kan let betyde, at de tegner en ekstra, men unødig forsikring, siger Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.

Når du lejer bil på ferien, er forsikring mod indbrud, skrammer og andre skader som regel med i prisen for billejen. Men selvrisikoen for udgifterne ved tyveri eller en skade er ofte ikke med i lejeprisen, og derfor tilbyder biludlejerne ofte en tillægsforsikring, der dækker selvrisikoen.

Men den private rejseforsikring dækker i de fleste tilfælde – og blandt andet med Codans rejseforsikring – en del af selvrisikoen, når du lejer bil på ferien.

I rundspørgen understreges den manglende viden ved, at 76 % svarer, at de ikke ved, at de fleste rejseforsikringer dækker selvrisiko.

- Billejeselskabernes ekstra forsikring, der dækker selvrisikoen ved billejen, er i de fleste tilfælde unødvendig, når du har en rejseforsikring med i baglommen. Det er bemærkelsesværdigt mange danskere, som ikke er klar over det. Det kan det tyde på, at mange vælger at tegne en dobbeltforsikring i forbindelse med billejen. Det er ærgerlige penge at bruge på ferien, når man hellere vil bruge dem på en ekstra god middag eller is til familien, siger Camilla Amstrup.

Ifølge rundspørgen har 56 % af de adspurgte lejet en bil på ferien inden for de seneste ti år. Det er dermed et stort antal billejer, hvor det er en god idé at undersøge, hvilke forsikringer det er godt at have på plads eller fravælge på ferien, forklarer Camilla Amstrup.

- Vi danskere er rejselystne, og et stort antal af os benytter også en lejebil på ferieturen. Men vores rundspørge viser, at det for rigtig mange er en god idé at tjekket, hvordan forsikringerne dækker på ferien. Både når det handler om billeje, men også om du er dækket, hvis din bagage er forsinket, flyet er aflyst eller du skal på skitur. På den måde sikrer du, at du ikke betaler for meget og er dækket på bedst mulig måde, siger hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...