To forelæsere fra Aarhus Universitet opdaterer tilhørerne med de nyeste forskningsresultater

NYKØBING: Tirsdag aften 22. oktober inviterer Bio Mors i Nykøbing igen til livestreaming af forelæsning fra Aarhus Universitet, oplyser Kurt Thinggaard fra biografen. Det er en forelæsning under overskriften ”Snedige bakterier”, og forelæserne er lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi ved institut for bioscience.

I en pressemeddelelse hedder det, at bakterier ikke bare er små encellede kræ. De danner organiserede samfund med avancerede arbejdsfordelinger, konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation. Ved forelæsningen kan man høre om gode og onde biofilm samt besynderlige elektriske bakterier.

Foredraget giver ny viden om, hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...