Nykøbing Mors Tennisklub har modtaget en kontant støtte fra Spar Nord Fonden, der har givet den lokale tennisklub 10.000 kroner.

Pengegaven skal fortrinsvis anvendes til et nyt læsejl, til nye koste, et nyt net og såmænd til en gasgrill.

Beløbet modtages med stor glæde. Formand John Bech Pedersen sætter pris på at mærke opbakningen fra Spar Nord Fonden.

- Vi har på denne måde fået opdateret vore faciliteter og den nye gasgrill har allerede været i gang til flere af de hyggelige aftener på vores anlæg, lyder det fra tennisformanden.

I Spar Nord Nykøbing er der også glæde over donationen fra Spar Nord Fonden.

- Det er en fornøjelse, hver gang vi får donationer til vores område, udtaler afdelingsdirektør Gunner R. Jensen, Spar Nord Nykøbing. Vi synes det giver god mening, at vi støtter op i det lokalsamfund, som vi lever i og ikke mindst lever af. Så vores motto er ”jo bedre det går for Spar Nord – jo mere kan vi støtte op”, siger Gunner R. Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...