Morsø Folkebibliotek starter december måned med årets sidste familiekoncert.

Det er vikingekvartetten Krauka, der giver deres bud på, hvordan det lød, når vikingerne festede. Det bliver en stemningsfyldt koncert med en blanding af fortid og nutid.

- Vi er på Morsø Folkebibliotek glade for, at familiekoncerterne er blevet så populære blandt familier med børn, siger bibliotekar Anne Korsbo.

Hun konstaterer, at mange gerne vil starte weekenden med at lave noget hyggeligt sammen som familie.

Familiekoncerten finder sted sidst på formiddagen lørdag 1. december, og efter at alle mand er blevet underholdt i Støberisalen, vil der være en lille buffet - for børnene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...