205 bilister blev stoppet - ingen var påvirket af alkohol
Onsdag gennemførte politiet spirituskontrol i både Nykøbing, Hanstholm og Frøstrup.
I Nykøbing var politiet til stede mellem klokken 16 og 18. Her blev 170 biler stoppet.
- Der var heldigvis ingen spirituspåvirkede mellem de bilister, fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted.
Derefter rykkede politiet videre til Hanstholm og Frøstrup, hvor de i tidsrummet mellem klokken 19 og 20 stoppede 27 biler i Hanstholm og otte biler i Frøstrup. Der var heller ingen, der kørte med alkohol i blodet.
- Det er rigtig dejligt. Det er vi meget tilpas med, fastslår Jørgen Jensen. Han er dog ikke overrasket over resultatet.
- Folk ved jo godt, at politiet er ude her i julemåneden.