Foreningen ’Skaldyrsfestival’ inviterer alle til at være med, når Nykøbing Mors udfolder sine maritime herligheder igennem Skaldyrsfestivalen. Hele byen er klædt på til fest, og på havnen er der fyldt med liv, handelsboder, musik og børnearrangementer.

Det er Limfjordens madkammer og havneatmosfæren, der er i fokus, når hele Nykøbing den første weekend i juni måned fester. Der vil være masser af indtryk for alle sanserne.

Smagsoplevelser, musik og sang, dufte og masser af mennesker.

Da Skaldyrsfestivalen efterhånden er et kæmpe tilløbsstykke af mennesker, vil der også være gode muligheder for at møde både gamle og nye venner og bekendte.

Både herboende og udefrakommende gæster traditionen tro Nykøbing under Skaldyrsfestivalen, som markedsføres som et mærketegn for Mors.

I forbindelse med Skaldyrsfestivalen holder butikkerne i Nykøbings gågade Oopen By Night om fredagen 31. maj. Samme dag afholdes Foreningernes Dag, så der vil være ekstra megen liv i gågaden.

Lørdag 1. juni giver ingen ringere end Sigmund Trondheim, kendt fra X-Faktor på tv2, koncert på Kirketorvet, og butikkerne har længe åbent.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...