Forbipasserende undrer sig kanske for tiden over et stort telt på plænen mellem kirken og præsteboligen i Lødderup. Sognepræst Steen Sunesen kan afsløre, at der gøres klar til Pinsegospel anden pinsedag mandag 10. juni.

Her flyttes gudstjenesten simpelt hen ud af kirken og ind i teltet, hvor Henrik Jørgensen fra Dragstrup vil prædike, og Klitmøller Gospelkor give koncert. Sognepræst Steen Sunesen er primusmotor på arrangementet, hvor han står for nadverfejringen.

- Forplejningen efter gudstjenesten er lagt i hænderne på KFUM-Spejderne fra Sydvestmors. Der vil være hoppeborg for børnene og underholdning ved Hans Jørn Østerby. Kort sagt håber vi for en god dag for hele familien, fastslår Steen Sunesen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...