Den næste udstilling i Galleri Arte i Lildstrand åbner lørdag eftermiddag 11. maj, og den kan ses frem til og med søndag 2. juni. Udstillingen viser godt 40 malerier af Jens Bredholt, Nykøbing Mors, under titlen ”Ridset verden”.

Den overvejende del af billederne er på birke-finer med et ridset og malet motiv, fortæller galleriejer og kunsthistoriker Pier Maria Andersen, som siger:

- Jens Bredholt er meget optaget af stregen, men i stedet for blyanten bruger han nu vinkelsliberen til at ridse konturer i billederne, og på den måde opnår han en reliefvirkning i fladen - samtidig med at billederne får en markant og stoflig karakter.

Hans motiver er fortrinsvis naturen og landskabet - især omkring Klitmøller.

Dér har han gennem de seneste 10 år har haft sommerhus med sin kone, Else Mathiessen, der er forhenværende forstander for Vestjyllands højskole lidt uden for Ringkøbing. Parret flyttede for nylig til Nykøbing Mors.

På udstillingen er der også lærreder med bl.a. fåremotiver, som han er inspireret til på rejser til Færøerne og Nordnorge. Han har endvidere skildret befolkningen i de lande, han har rejst i. På udstillingen i Lildstrand er der også billeder fra Thailand og Indien.

W

galleriarte.dk

”Ridset verden” ved Jens Bredholt

11. maj-2. juni i Galleri Arte i Lildstrand

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...