Søren Knøs Christensen er valgt som afløser for Ilse Klink Jakobsen

MORS: Mors har fået en ny biblioteksleder, hvor Søren Knøs Christensen afløser Ilse Klink Jakobsen, der er gået på pension. Der var 27 ansøgere til stillingen, men et enigt ansættelsesudvalg pegede på den hidtidige bibliotekar på Langland, hvor han har haft ansvaret for børnebiblioteket og alle dets aktiviteter, fremgår det af en pressemeddelelse fra Morsø Kommune.

- Med sin opfindsomhed, samarbejdsevner og engagement, tror vi på, at Søren Knøs Christensen kan være med til at videreudvikle vores fantastiske bibliotek, så det forsætter med at være relevant for både små og store, fortæller Torben Gregersen, som er direktør for børn og kultur i Morsø Kommune, og forsætter:

- Vi tror også, at han med sin fornemmelse for brugerne og sine ideer kan være med til at finde nye måder at bruge biblioteket på i fremtiden. Vi hat netop lagt vægt på at finde den helt rigtige til at videreudvikle biblioteket, medarbejderne og samarbejdet med de mange aktører, så biblioteket også fremover skaber stor værdi for øen, understreger han.

Den ny leder af Morsø Folkebibliotek glæder sig til at flytte til øen og har første arbejdsdag om få uger:

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Mors for at blive en del af holdet. Jeg trives bedst dér, hvor tingene sker, og hvor vi er sammen om at skabe de bedst mulige og mest interessante rammer for brugerne. Jeg mener også, at jeg kan bidrage med innovativ tænkning til videreudvikling af de bibliotekstilbud,

som er med i Morsø Kommunes kulturstrategi, fortæller Søren Knøs Christensen.

Han er 41 år og har efter sin uddannelse til bibliotekar arbejdet i Grønland, før han om til Langeland. Fritiden bruges så mest muligt på alt det, han synes er sjovt og dejligt, hvilket ikke mindst er at være sammen med hustruen Nicole, hunden Teddy og katten Anton. For tiden spiller han floorball på et motionshold, som han startede sammen med en kollega. Han er også glad for naturen og understreger, at Mors virker som det helt rigtige sted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...