ArbejdsmiljøCenter Midt-Vest i Erslev får ny direktør fra 1. februar.

Det sker i forbindelse med, at den nuværende direktør, Hans Jørgen Ravnborg har valgt at stoppe.

- Bestyrelsen har været på udkig efter en ny direktør, som både har den nødvendige ledelsesmæssige erfaring og samtidig kan bidrage til markant øget synlighed for ArbejdsmiljøCenter Midt-Vest. Valget er faldet på Thomas Rosenkrands, fortæller bestyrelsesformand Hanne Majdecki, som fortsætter: - Han har gennem de seneste år vist, at han er i stand til at skabe synlighed og relationer til samarbejdspartnerne. Samtidig besidder han den nødvendige ledererfaring fra sine tidligere jobs som blandt andet direktør og personalechef. At han også har en solid arbejdsmiljøerfaring fra Dansk Arbejdsgiverforening og Thisted Kommune, er et ekstra plus, udtaler Hanne Majdecki.

Thomas Rosenkrands selv er også glad for den nye udfordring:

- ArbejdsmiljøCenter Midt-Vest står over for en spændende udfordring. Vi er superdygtige til at rådgive – faktisk blandt de bedste i landet. Men vi skal blive bedre til at synliggøre os overfor nuværende og potentielle samarbejdspartnere og fortælle, at de selvfølgelig skal vælge os – ikke kun fordi vi er lokale, men også fordi vi er kompetente, fortæller han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...