- Det er lidt ligesom at sætte en lagkage foran børn og sige til dem, at de ikke må spise den. Det er selvfølgelig træls, men jeg synes, børnene klarer det godt.

Sådan siger Lars Zedlitz Alberg, skoleleder på Dueholmskolen, om den nye legeplads, der er sat op mellem skolens vestside og kunstgræsbanerne ved Morsø Multipark.

Men legepladsen er hegnet ind og forventes først at blive taget i brug i det nye skoleår til august. Det skyldes ifølge skolelederen, at der for tre uger siden blev sået græs omkring legepladsen.

- Det skal lige have noget rodnet, for hvis vi lukker 400-500 børn ud på legepladsen og græsset deromkring, holder det ikke længe, og så skal vi bare til at så græs igen til efteråret, siger Lars Zedlitz Alberg.

Han fortæller, at det er en stor legeplads, der både kan bruges til almindelig leg, men også er lavet som aktivitetsbaner, som kan bruges i forhold til bevægelse i undervisningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...