Drenge og piger fra otte til 16 år kan nu få tøj hos Mr. Torben Jensen i Nykøbing

NYKØBING: Da Nif-Nif lukkede som følge af branden tidligere på året, opstod der et marked for drenge- og pigetøj.

Den chance greb indehaver Sofie Hyldig fra Mr. Torben Jensen, der netop har indrettet det bagerste af butikkens lokale til målgruppen.

- Da Helle Lynggaard fra Nif-Nif ikke ønskede at fortsætte, blev vi jo nødt til at gøre noget i byen. Så vi har flyttet afdelingen med habitter til førstesalen - og har brugt pladsen til tøj til unge i alderen fra otte til 16 år, fortæller Sofie Hyldig.

Det eneste tøj til børn i den aldersgruppe, butikken hidtil havde forhandlet, var konfirmationstøj.

Så nu kan de unge også få hverdagstøj.

Mr. Torben Jensen forhandler mærkerne Grunt, Limited Edition og Tommy Hilfiger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...