Ny biografi om Kong Frederik VIII har et par centrale passager fra hans og farens besøg på øen under krigen 1864

MORS: I foråret udkom på Gyldendal en ny biografi om Kong Frederik VIII, skrevet efter dybtgående arkivstudier, bl.a. i Kongens privatarkiv, af journalist og cand. jur. Poul Smidt, bl.a. kendt som tidligere DR-korrespondent i Bruxelles og forfatter til en biografi af den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann.

Bogen hedder ”Fredy: Klemt kronprins - glemt konge” og er ”en politisk fortælling”. Fredy var kongefamiliens kælenavn til den ældste søn og det ældste barn i rækken på seks, ligesom Vilhelm, fra 1863 kong Georg I af Grækenland, blev kaldt Willy, Alexandra, senere dronning af Storbritannien og Irland og kejserinde af Indien, blev kaldt Alix, og Dagmar, senere kejserinde af Rusland, blev kaldt Minny. De to yngste, Thyra og Valdemar, havde ikke tilsvarende kælenavne.

Da Kong Frederik VII pludselig døde i november 1863, efter at hans farbror, Arveprins Ferdinand, var død i juni, kom den af stormagterne udsete tronfølger, Prins Christian, på den danske trone som Kong Christian IX, og hans ældste søn blev nu Kronprins Frederik.

1. februar 1864 erklærede Prøjsen og Østrig krig, fordi den danske regering havde tvunget Kong Christian IX til at underskrive Novemberforfatningen, som knyttede Slesvig nærmere til Danmark, mens man mere eller mindre lod hånt om Holsten og Lauenborg, der var medlem af Det Tyske Forbund. Det var imod aftalerne med stormagterne om, at hertugdømmerne skulle holdes samlet.

Den officersuddannede Kronprins Frederik mødte 8. marts i Horsens hos chefen for 4. division, general Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone, for at gøre stabstjeneste. Divisionen havde været igennem en voldsom træfning med fjenden nord for Vejle, men generalen forstod ikke, hvad hans rolle var, da Krigsministeriet beordrede retræte nordpå. Noget svar fik han heller ikke, da han senere spurgte Kongen under dennes besøg i Nykøbing Mors.

Det nationalliberale Dagbladet i København gjorde nar ad Kronprinsens krigstjeneste og skrev bl.a.: ”Hans første felttogs stolteste dag er den, hvor korpset holdt sit indtog i Nykøbing på Mors, beroliget ved at have en halv mil Limfjord og 20 mil hedejord imellem sig og fjenden.”

Poul Smidt konkluderer på baggrunden at Kronprinsens breve til moren, Dronning Louise, ”veg man tilbage for en overtallig fjende, men man krøb ikke i ly”. Kronprinsen takkede 19. marts Vorherre for, ”at Han således har hjulpet os helskindet at nå herover; thi havde fjende forfulgt os stærkt hertil, så havde det set meget slemt ud”. Men da tropperne stod ved Sallingsund og ventede på bedre vejr til færgeoverfarten til Mors, havde generalen forsøgt at overtale Kronprinsen til særtransport, der kunne bringe ham i sikkerhed forud for resten af soldaterne. Og det havde Kronprinsen nægtet: ”Den eneste gang i sin tilværelse nægtede han at adlyde,” som det hedder i et citat i bogen. Der havde ellers været en reel risiko for, at danskerne kunne blive indhentet i Salling af østrigerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...