- Jeg har masser at lave! Sådan lyder det fra Henrik Jensen i Mobilhytten, som han åbnede for kun to måneder siden i Nykøbings gågade. I Mobilhytten kan morsingboen reparere alle slags mobiltelefoner og smartphones. Oven i købet samme dag, som den defekte mobil indleveres i butikken, der ligger lige ved siden af Prebens Vinhandel.

- Det er lige før, jeg ikke kan følge med, men altså også kun lige før, smiler Henrik Jensen, som stadig har aftale med Preben Laustsen ved siden af om indlevering af mobiler til reparation udenfor Mobilhyttens åbningstid.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...