Som i fjor bliver der en publikumskonkurrence på facebook

NYKØBING: Fredag aften 31. januar er der en konkurrence mellem butikkerne i Nykøbing, hvor publikum på facebook afgør, hvilken butik der har pyntet flottest op med lys foran butikken.

Det sker i forbindelse med lysfesten og bynight, som markerer slutspurten på januarudsalget, siger urmager Michael Hansen, Clockhuset, som er formand for Morsø Handelsstandsforening.

Han fortæller videre, at også i fjor havde man lysfest og oppyntningskonkurrence.

Der er ikke andre aktiviteter knyttet til netop denne bynight:

- Det handler om, at der skal ryddes ud i de sidste varer fra januarudsalget - og dermed, at folk får mulighed for at gøre noget gode køb, siger handelsstandsformanden.

Udsalget løber dagen igennem fra kl. 09.30 til kl. 21.00

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...