Restauratør Lars Steffensen fandt inspiration på et kursus i gastroturisme

NYKØBING: Fredag aften 1. november byder Restaurant Limfjorden - med tilnavnet ”Byens bøfhus” - i Havnegade i Nykøbing på unikke lokale madoplevelser, fortæller restauratør Lars Steffensen. Deltagerantallet er begrænset til 80:

- Jeg var på et kursus i gastroturisme inden for Regionale madkulturer, og dér mødte jeg en repræsentant fra Gyrup i Sønderhå i Thy, fortæller han og tilføjer, at det så blev anledningen til denne aften, hvor det især drejer sig og mad- og drikkevarer fra Thy.

Fra Gyrup får han leveret kød til grillning af den oprindeligt skotske kødkvægsrace Galloway. Kvæget har græsset på Agger Tange i Nationalpark Thy. Fra den økologisk drevne slægtsgård i Familien Nicolajsen kommer også fortælling og smagning af fire typer af Thy Whisky, der er lavet på produkter fra gårdens egne jorder - maltet, mæsket og destilleret på gården.

Endelig er der forskellige specialiteter fra Thisted Bryghus:

- Det bliver en aften, hvor kød, whisky og øl går op i en højere enhed, lover Lars Steffensen.

Den fire retters menu plus fire whiskysmagninger plus seks ølsmagninger fås for 695 kr.

Nærmere på restaurantens hjemmeside: www.restaurantlimfjorden.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...