I butikken i Nykøbing bliver der også efter coronakrisen fem stationer, hvor man kan spritte hænder, fortæller daglig leder Bjarne Smedegaard

NYKØBING: I denne trælse coronatid må vi alle stå sammen - hver for sig. Den tanke har man også hos Løvbjerg, hvor man i alle landets butikkerne påskønner medarbejdernes indsats for at overholde de regler og påbud, vi alle skal rette os efter.

Hos Løvbjerg i Nykøbing gør man alt, hvad der skal til for at overholde sikkerheden vedr. covid-19 - og mere til. Daglig leder Bjarne Smedegaard fortæller, at han er stolt af sine 65 ansatte:

- De har virkelig vist, at de tager sagen alvorlig, siger Bjarne Smedegaard.

Løvbjerg har besluttet, at hver ansat skal have et gavekort, som anvendes i en restaurant på den egn, hvor butikken ligger.

Bjarne Smedegaard fortæller, at der lokalt er lavet et gavekort til hver enkelt ansat. Gavekortene kan anvendes i en eller anden restaurant i Nykøbing:

- Vi synes, at det er en god måde at gøre det på. Så støtter vi også restauranterne i lokalsamfundet, siger Bjarne Smedegaard.

Han fortæller videre, at man for at begrænse smittefaren har lavet mere plads ved kasserne:

- Vi er utroligt glade for de brede gange, der i forvejen er i butikken. Det vores hensigt i Løvbjerg, atselv om det i disse tider kan være svært, skal vore kunder føle sig så trygge ved at handle her, siger Bjarne Smedegaard.

Han siger, at når coronakrisen er helt væk, vil man gøre det permanent med både håndsprit og handsker i butikken. Der vil blive fem stationer i butikken, hvor kunderne kan gøre brug af det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...