Så er der igen chance for at komme til klarsynsarrangement på Skive Bibliotek, hvor Christian Viborg fortsætter succesrækken af klarsyn.

Han vil bringe os tættere på den åndelige verden og på denne måde viderebringe beskeder og beskrivelser til publikum fra ”afdøde” familie og venner fra den åndelige verden. I løbet af aftenen vil deltagerne også få mulighed for, at stille spørgsmål omkring eget liv og får clairvoyante beskeder. Christian forstår at formidle med stor præcision, kærlighed, alvor og humor. Kom til en fantastisk aften med god energi, hvor det forventes, at du er positiv og deltagende.

Christian vil gerne ændre vores holdning til dem på den anden side, så vi ikke ser dem som noget uhyggeligt, farligt og mystisk, men at vi tager imod den kærlighed, healing og vejledning, de har til os. Åndelig sjælskontakt er en naturlighed og har altid været en del af menneskeheden siden tidernes morgen. Christians holdning er, at kommunikation med ånderne er for alle, det er en evne, vi alle har, da vi bruger vores 5 sanser. Christian Viborg arbejder som clairvoyant medium med base i Århus. Han afholder klarsyn over hele Danmark, og tidligere i Norge og England. Han arbejder med rådgivning, foredrag, workshops, retreats, mediumship-udvikling, oplyser Annemette Nørgaard, Tidens Tanker.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...