DUI leg og Virke arrangerer 30. november og 1. december gammeldags julemarked i Bankohallen i Nykøbing. Poul Olsen og Erik Mouritsen fortæller, at alt i alt 32 hobbyfolk er tilmeldt til i denne weekend at vise og sælge deres selvfremstillede juleting.

På julemarkedet har DUI Leg og Virke også sin egen juletombola med gevinster, skænket af de lokale handlende. Derudover har foreningens medlemmer selv lavet over 100 juledekorationer, der også er i spil.

- Der er åben både lørdag og søndag med gratis adgang, og der er åbent i cafeen, hvor der sælges varme æbleskiver, kaffe og gløgg, fortæller Poul Olsen.

Det er 14. år i træk at der gennemføres dette julemarked i Bankohallen, hvor DUI leg og virke er arrangør og som plejer at være et stort tilløbsstykke, idet alle har adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...