Morsø Fodslaw sendte for 2019 4394 kr. mod 2617 kr. året før

MORS: Fra den seneste julemærkemarch i december sendte Morsø Fodslaw 4394 kr. til Julemærkemarchen mod 2617 kr. året før, men der var også flere deltagere, nemlig 78 mod 51, fortæller kontaktperson Lisbeth Nielsen.

På landsplan hedder det i en pressemeddelelse, at den 43. julemærkemarch i december gav et rekordoverskud, fremgår det af en pressemeddelelse. Første søndag i advent tog ca. 16.600 mennesker landet over traveskoene på og gik for en god sag. Det var ca. 600 flere end året før. Sammen med andre arrangementer i årets løb gav et pænt overskud for 2019, således at Julemærkemarchen 14. marts overrakte en donation på 1.465.000 kr. til Julemærkefonden. De 1,4 mio. kr. gik ind i fonden, mens resten blev fordelt til julemærkehjemmene Fjordmark, Skælskør og Hobro.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...