Startgebyr og overskud ved salg går til børnene på landets julemærkehjem

NYKØBING: Så er der igen julemærkemarch, fortæller Lisbeth Nielsen fra Morsø Fodslaw. Det foregår om formiddagen søndag 1. december til fordel for børnene på landets julemærkehjem. Startgebyret er på 40 kr.

Man starter fra Multihuset på Spurvej 2 i Nykøbing, og man kan vælge mellem en rute på fem kilometer og en på 10. Den korte rute er, fortæller Lisbeth Nielsen, køretøjsvenlig. Der er rasteplads undervejs, hvor man kan købe mad og drikke.

Alt overskud fra rastepladsen plus startgebyret går til julemærkehjemmene, som i fjor fik doneret i alt 1,35 mio. kr.:

- Vi ved, at det er en god sag at støtte, og vi kender vel alle nogle familier, som har haft børn på julemærkehjem og ved derfor, at de gør en forskel, siger Lisbeth Nielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...