Menighedsrådet for Frøslev-Mollerup, Outrup og Dragstrup Pastorat afholder igen i år den traditionsrige advents-julekoncert i Outrup Kirke.

- Alle er velkomne, og der er gratis entré, fortæller Karin Villadsen fra Menighedsrådet.

Det bliver Nadja Broholm, der synger og spiller både solonumre og til fællessang i kirken tirsdag aften 27. november. Nadja Broholm er født og opvokset på Mors, og er i dag bosiddende i Vorupør. Hun har for nylig modtaget Mads Langer Prisen.

- Vi håber, at mange vil møde op og være med til at lade musikken, sangen og fællesskabet fylde kirkerummet, lyder ønsket fra menighedsrådet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...