Der er enkelte ledige pladser på en workshop med funktionel hjernetræner Tine Bay fra Mind Social

MORS: Hjernen kan trænes til at være i god form ligesom kroppen, og det er der lang række fordele ved. Dem kan man høre om tirsdag 18. august, når foreningen JCI Mors - der er en lokalafdeling af Junior Chamber International (JCI) - får besøg af den funktionelle hjernetræer Tine Bay fra Mind Social, som er en konsulent- og udviklingsvirksomhed med speciale i at fremme mental sundhed, trivsel, overskud og arbejdsevne hos personer, team og organisationer.

Foreningen, der arrangerer forskellige foredrag m.v. på øen, har få overskydende pladser til denne workshop, og de udloddes ved henvendelse til foreningen via hjemmesiden: www.jci.dk/afdelinger/jci-mors/

Tine Bay har gennem træning og øvelser hjulpet både private, elitesportsfolk og virksomheder med at udvide den mentale sundhed og styrke. Træningen kan give fordele både derhjemme og på jobbet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...