Traditionen tro afholdes der den første weekend i juni Skaldyrsfestival i Nykøbing, og salget af billetter til den store fiske- og skaldyrsbuffet fredag aften er allerede godt i gang.

- Da Skaldyrsfestivalen i november måned annoncerede en ekstra fiske- og skaldyrsbuffet fredag aften forventede vi ikke denne flotte modtagelse, siger Lars Tang fra Skaldyrsfestivalen.

Han konstaterer, at der er rift om billetterne, og at idéen med en ekstra buffet derfor var god.

Tidligere år har Skaldyrsfestivalen årligt udbudt ca 740 billetter, men i år har Skaldyrsfestivalen rundet 940 solgte billetter på nuværende tidspunkt.

Billetsalget fordeler sig bredt over Danmark med hovedvægt til det midtjyske bælte men også et stort salg til Sjælland og Syddanmark.

Skaldyrsfestivalen løber i år af stablen for 15. gang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...