UDSTILLING: Fossil- og Molermuseet viser fund fra nyopdaget geologisk lag på sommerens særudstilling

For knap 56 millioner år siden myldrede det med små hajer i det lune hav, der fandtes, der hvor Mors ligger i dag. Rester af de mange forskellige typer hajer samt andre fund fra perioden kan ses på sommerens særudstilling på Fossil- og Molermuseet på Nordmors.

Fundene stammer fra et helt specielt lag af aflejringer, som museumsformidler Henrik Madsen opdagede i molerskrænterne nord for Sundby i februar 2016. Laget er kun ni centimeter på det tykkeste sted, og det ligger lige under moleret.

- Vi har valgt at kalde det Sundby-laget, siger Henrik Madsen. Geolog Jan Audun Rasmussen supplerer:

- Det eneste sted, det her lag er fundet, er ude ved Sundby. Det er ikke blevet fundet andre steder, ikke et eneste sted.

Henrik Madsen opdagede den grønlige stribe i skrænten efter en periode med højvande, hvor dele af skrænten var skyllet væk. Han kunne straks se, at der var tale om en helt speciel aflejring. I løbet af foråret 2016 bragte han cirka 650 kilo materiale hjem til museet.

Mange timers pillearbejde

Materialet er siden blevet omhyggeligt findelt, og ved hjælp af en stereolup og talrige timers pillearbejde er der blandt andet fundet flere tusinde små hajtænder, forstenede hajekskrementer, knogler og ryghvirvler.

- I selve molerlagene er hajer sjældne, men lige i det her lag er der faktisk mange, siger Henrik Madsen og fortsætter:

- Grunden til, at hajerne var almindelige, var, at der forinden havde været en periode med global opvarmning. Det var kystnært område, varmere vand og måske også lavere vand. Efter Sundby-laget kommer moleret, og der blev det en anelse koldere. Og så er der pludselig kun fem arter af hajer, hvorimod vi i Sundby-laget har fundet omkring 30 arter af bruskfisk. Vi har nemlig også været heldige at finde et par typer af rokke.

Blandt fundene er også skæl fra en type af pansergedde.

- Det er første gang, de er blevet identificeret i Danmark, og det kunne man kun på grund af de usædvanlige skæl, siger Henrik Madsen.

Jan Audun Rasmussen finder perioden utroligt interessant:

- I det her Stolleklint-ler, der ligger lige under Sundby-laget, har vi jo den mest voldsomme temperaturstigning, man kender til nærmest vores tid. Man mener, at temperaturen over en kort periode steg mellem fem og otte grader, og den varme periode varede cirka 170.000 år. Det er virkelig spændende, og det er noget af det, de klimaforskere, der arbejder med temperaturstigninger nu, bruger som paralleleksempel. Og det er altså sporene af den temperaturstigning, vi finder her. Det er fantastisk specielt med alle de hajtænder, det kender man ikke andre steder herhjemme.

Henrik Madsen indskyder:

- Vi skal heller ikke glemme at fortælle om en af de fantastiske lorte, vi har fundet. Den fætter der, den er jo interessant, for det er sandsynligvis en skildpaddelort.

Museumsformidleren peger på en lille brunlig klump i en montre og fortsætter:

- Det er noget, vi selv har fundet ud af. Den er opbygget af hvide streger, som er rester af havlevende svampe. I Fakse har de en større skildpaddelort, og det eksemplar vil formentlig blive erklæret for danekræ. Så måske bliver en af de her små lorte også danekræ inden længe.

Jan Audun Rasmussen tilføjer med et smil:

- Det er desværre ikke den første forstenede lort, som er blevet danekræ, så ordet ”danebæ” er allerede brugt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...