John Buhl fra Glyngøre blev en suveræn vinder, da der blev afholdt Morsø Åbne Skakmesterskaber. Med en score på 13 1/2 points ud af 14 mulige var der ikke noget at rafle om.

- Et flot og overraskende resultat, da John Buhl mødte rutinerede skakspillere fra både Morsø Skakklub og Thy Skakklub. At John er selvlært skakspiller og indtil nu kun har spillet skak på Internettet gør kun præstationen større, lyder det fra en glad holdleder, Claus Hansen.

Han betegner turneringen som en stor succes, hvorfor der også næste år vil blive afholdt Åbent Morsø Skakmesterskab.

Udover en fin pengepræmie, vandt John Bull også et års gratis medlemskab af Morsø Skakklub.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...