En flok tidligere klassekammerater fra Erslev Skole mødtes forleden til et glædeligt gensyn. Det var 7. klasse på Erslev Skole i 1962, der på den måde mødtes efter 57 år.

Den oprindelige klasse var på 14 elever. Knud Sørensen, der stadig bor i Erslev, fortæller som den ene af klassekammeraterne, at 10 af de 14 mødte op til gensynet.

- Tre er ikke mere, og en enkelt var fraværende. Men vi var 10, der sås i gen - for nogens vedkommende for første gang i 57 år, oplyser Knud Sørensen.

Det blev til en hyggelig eftermiddag hos Irma og Knud Sørensen i Erslev Gamle Brugsforening, hvor der blev kigget på masser af gamle elevbilleder fra skoletiden, og drukket næsten ligeså mange kopper kaffe.

En af klassekammeraterne, Henny Hansen, er en dygtig fotograf, og står således bag klassebilledet fra 2019 her i artiklen.

Knud Sørensen fortæller, at ud af de 10 mødte de fem op fra Mors, mens de resterende fem kom fra København, Århus, Tørring, Holstebro og Salling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...