Morsø Fodslaw inviterer mandag aften 14. januar til informationsmøde i Multihuset, hvor der vil være fokus på at dyrke motion for ens egen skyld.

Koordinator Lisbeth Nielsen fortæller, at der på aftenen vil være en præsentation af Morsø Fodslaw, hvorefter der serveres kaffe og the med kage.

- Selvom det er januar og mørkt, kan det godt være dejligt at komme ud at gå. Vi hjælper gerne med at finde den rette beklædning og det rette fodtøj til den enkelte, siger Lisbeth Nielsen:

- Mange tænker, at det skal gøre ondt, før det gør godt. Måske er det derfor, at gang i mange år har været undervurderet som træningsform.

En gåtur føles ikke udmattende og får det ikke til at syre i benene. Alligevel er hele kroppen på arbejde. Når du går, er der tusindvis af muskelceller, som skal samarbejde, for at du kan bevæge dig fremad, forklarer koordinatoren i Morsø Fodslaw, som håber at se mange interesserede den 14. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...