myter: Hvad er sandt, og hvad er ikke?

Af Line Jensen, Boligejernes Videnscenter, Bolius

Lyn er det synlige og i høj grad hørbare resultat, når der sker en udligning af gigantiske elektriske spændingsforskelle inde i bygeskyer. Udladningen kan ske inde i selve skyerne, mellem skyer eller mellem sky og jord.

Det antages, at lyn opstår, når iskrystaller, faldende dråber og lign., som er dannet i toppen af bygeskyen, støder sammen med små dråber, der stiger opad. I sammenstødet bliver elektroner, som er negativt ladet, slået løs.

De opadstigende dråber, som er positivt ladet, bliver båret op af luftstrømme, mens elektronerne falder mod bunden af skyen, og der opstår en spændingsforskel i skyen mellem top og bund.

Når denne spændingsforskel mellem positivt og negativt ladede områder bliver stor nok, udlignes den i form af lyn - omtrent som hvis du gnider en gummisål mod et gulvtæppe og får stød ved efterfølgende at røre en radiator eller en vandhane.

Spændingsforskellen kan være på mange millioner volt og strømstyrken adskillige hundrede tusinde ampere i den korte tid, det tager lynet at springe. Temperaturen i et lyn når typisk op på 30.000 grader celsius, hvilket er ca. fem gange varmere end solens overflade. Når luften omkring lynkanalen opvarmes, opstår den serie af høje brag, vi kender som torden.

Langt de fleste lyn springer mellem skyer. Lyn mellem sky og jord ikke er helt så hyppige, selvom det er dem, vi muligvis lægger mest mærke til. Det sker også, at lynet bevæger sig fra jorden og op til skyen. Men det er sjældent.

En ældre statistik fra 1965-1979 viser, at der på landsplan var ca. et lynnedslag per kvadratkilometer om året. Ifølge de optællingsmetoder, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) anvender i dag, er den årlige variation i nedslagshyppighed dog meget stor. Det skyldes, at de registreringer, man foretager, stammer fra nogle ganske få situationer med meget intenst tordenvejr.

Nogle dele af landet rammes, ifølge DMI, hyppigere af lyn end andre, og navnlig får sønderjyderne af en eller anden grund lidt flere stød end resten af landet.

Det højest antal registrerede lyn i Danmark forekom i Nyborg-området i 1994, hvor lynet ramte ned hele 2000 gange pr. 1000 kvadratkilometer.

Juli og august måned er den periode på året, hvor det buldrer og brager mest. En undersøgelse over perioden 2002-2010 viser, at hele 76 procent af alle lyn i Danmark blev registreret i de to måneder.

Du kan måle den omtrentlige afstand til seneste lyn ved at bruge tællemetoden. Metoden udnytter, at vi ser glimtet fra lynet, omtrent samtidig med at lynet faktisk springer, mens det tager ca. 3 sekunder for lyden fra den resulterende torden at bevæge sig en kilometer. Det skyldes, at lyden fra et lynnedslag bevæger sig ca. 340 meter i sekundet, mens lyset rejser med 300.000 km i sekundet.

Tæl sekunderne, fra du ser et lysglimt fra lynet. Da det tager ca. et sekund at udtale tusind (et tusind, to tusind, tre tusind osv.), så du kan med fordel tælle tusinder. Når den første høje knitren kan høres, holder du op med at tælle.

Divider det antal tusinde, du har talt til, med 3. Det giver afstanden i kilometer. Har du fx talt til 10.000 (dvs. 10 sekunder), divideres med 3, hvilket betyder, at lynets udladning var ca. 3,3 kilometer væk

Det er en gammel skrøne, at lynet aldrig slår ned to gange på samme sted. At det sjældent sker, navnlig mod lav bebyggelse og lign. på landjorden, er dog en anden sag. Tordenvejret bevæger sig trods alt med en vis fart og har derfor typisk flyttet sig en smule i den tidsperiode, der går, fra lynet sidst er slået ned, til der er opbygget en ny ladning.

Men lynet kan altså godt slå ned samme sted flere gange. Det kan de, der fx bor med udsigt til en flere hundrede meter høj sendemast, formentlig bevidne.

En af de hyppigste skadestyper som følge af lynnedslag er overspænding i el- eller telefonnettet.

Denne overspænding kan nemt brænde kredsløbene af i elektroniske produkter af enhver type. Hvilket naturligvis er særlig ærgerligt, hvis der er tale om kostbare apparater såsom fjernsyn, computere, lydanlæg osv.

Det er derfor en god idé at tage alle strøm- og netværksstik ud af boligens mest kostbare elektroniske udstyr, når der er et tordenvejr i anmarch. Det er ikke nok at slukke på kontakten.

Det er ikke lige så farligt at tale i fastnettelefon under tordenvejr, som det var i gamle dage, hvor der er set utallige eksempler på lyn, der er slået ned i telefonledningen.

På den anden side er der heller ingen grund til at tage chancen og udsætte sig selv for unødig risiko. Skal du ringe til nogen, mens det brager løs udenfor, så bør du i stedet bruge mobiltelefonen.

Du kan trygt bruge din bærbare pc, hvis den arbejder på batteri (og ikke er forbundet til elnettet). Har du en trådløs internetforbindelse, kan du også trygt bruge den, da det kun er routeren, der vil blive brændt af i tilfælde af, at lynet skulle slå ned i din internetforbindelse.

Du bør også tage den forholdsregel at lade være med at røre ved vandhanen, når et tordenvejr er helt tæt på. Så lav din tordenkaffe, inden det for alvor går løs.

Må du tale i mobiltelefon eller bruge GPS under et tordenvejr?

Ja, hvis du befinder dig indenfor eller i en bil. Men udenfor kan der være en lille risiko forbundet med det, da både GPS’er, mobiltelefoner og lign. kan lede elektricitet, hvilket teoretisk set gør dig en smule mere udsat for at blive ramt af lynet.

Mange aspekter omkring lynets fysik er ikke helt kortlagt, og derfor handler det i udpræget grad om at bruge forsigtighedsprincippet, når der er torden i luften. Det gælder selvsagt især, når du befinder dig udendørs.

Det giver fx sig selv, at det er en decideret skidt idé at stå ved åen og øve kast med sin tre meter lange fluestang af kulfiber og tilhørende carbon-line, mens lynene knalder løs til højre og venstre. Eller for den sags skyld at klippe hæk med et redskab med en meterlang metalklinge, der er forbundet med elnettet.

Som udgangspunkt er det sikkert at opholde sig inden døre under et voldsomt tordenvejr – navnlig hvis du holder dig fra elektrisk ledende installationer som fx vandhaner, varmerør, radiatorer og stikkontakter.

Bilen er også et sikkert sted at opholde sig. Da rammen er lavet af metal, virker den som et såkaldt ”Faradays bur”, som er defineret som ”et rumfang”, der har en elektrisk ledende overflade, som fx kasser af metal.

Hvis lynet rammer bilen, betyder det i praksis, at ladningen vil vandre igennem metallet, uden om dig og videre ned i jorden - helt uden risiko for dem, der måtte befinde sig bilen - medmindre de rør ved bilens metaldele.

Holder du fast i dørstolper eller andre af bilens metalliske dele, mens uvejret raser, kan du risikere at blive en del af strømmens elektriske kredsløb og derved få strøm igennem dig.

Af samme årsag som biler er et sikkert sted at opholde sig i tordenvejr, er det ligeledes sikkert at opholde sig i et fly, om end dets elektroniske systemer - i værste fald - kan blive forstyrret af en fuldtræffer.

Nogle tror, at man er mere sikker på en cykel i tordenvejr, end hvis man står på jorden. Det passer ikke. Ganske vist har cykler gummidæk, der ikke leder strømmen, men lynet kan ganske let springe fra fælge til jord uden om dækkene (ligesom på en bil). Derfor gør gummidækkene ingen forskel – du kan alligevel få et lyn gennem dig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...