Peter Munch var den ledende danske udenrigspolitiker 1929-40

THISSINGHUS: 1870 fødtes i Thissinghus den mand, der om nogen siden skulle få skylden for den tyske besættelse af Danmark tirsdag 9. april 1940.

Peter Munch var radikal udenrigsminister 1929-40 og dermed medansvarlig for den danske udenrigs- og forsvarspolitik i 1930’erne, også efter Hitlers magtovertagelse 1933.

Peter Munch var på sin farmors side ud af to mægtige og politisk indflydelsesrige proprietær-og studehandlerslægter i det vestjyske, Breinholt og Stokholm, mens hans farfar, Peder Jensen Munch (1804-83), kom af mere beskedne forhold i Jestrup i Thy. Det var ved giftermålet 1830 med Bodil Marie Møller Munch (1806-92) , at han blev hjulpet til at købe Peterslund på Mors.

Munch selv talte ikke meget om sin familie, fremgår det af biografier og erindringer. Han vedgik, at han ikke havde ”nogen klar erindring om Thissinghus”, hvor han blev født i købmandgården og boede sine første fire-fem år. Han så Skabermølle ved Rindsholm syd for Viborg som sit barndomshjem.

FAKTA

Peter Munch (1870-1948)

Peter Rochegune Munch blev født 25. juli 1870 i Thissinghus Købmandshandel, Redsted Sogn, og døde 12. januar 1948 i København, begravet på Vestre Kirkegård.

Navnet Rochegune er der forsøgt givet flere forklaringer på. Den mest sandsynlige er nok, at Munchs svenskfødte mor var fascineret af personerne i et på den tid populært, oprindelig fransk, lystspil fra 1855 af E. Legouvé med den danske titel ”Kamp og sejr”. Handlingen foregår 1840 på slottet Rochegune i Languedoc, og ejerfamilien bærer samme navn.

Radikalt medlem af Folketinget for Langelandskredsen 1909-45. Indenrigsminister 1909-10, forsvarsminister 1913-20 og udenrigsminister 1929-40. Partileder 1927-40.

Som katedralskoleelev var Munch højremand, tilhænger af befæstningspolitikken for København og en beundrer af J. B. S. Estrup - stats- og finansministeren, der 1885-94 under ”provisorietiden” regerede landet med Kongens velsignelse, men imod Folketingets flertal. Eleverne diskuterede ivrigt tidens politiske spørgsmål, men da Munch 1889 kom på universitetet, meldte han sig stadig ind i den konservativt dominerede Studenterforeningen, men også i Studentersamfundet, hvor diskussionen var mere fri. 1890 meldte han sig ind i Studenterforeningens Konservative, men ud året efter, da det blev for partipolitisk. Han fortsatte med studenterpolitikken til sin embedseksamen 1895, men da var han på vej mod venstre side af politikken.

Fra omkring århundredskifte blev han mere radikal og var 1905 med til at skrive Det radikale venstres første partiprogram. Få år senere var han et af dets ledende skikkelser, første gang minister 1909 og igen 1913-20. Han blev i 1920-30’erne den førende udenrigspolitiker på afrustningssiden i dansk politik - en politik, han holdt ved, også da Socialdemokratiet midt i 1930’erne kom i tvivl.

Munch var som partileder hos de radikale forudsætningen for, at Thorvald Stauning (S) kunne danne regering. Munch beholdt posten og ledelsen af udenrigspolitikken, indtil han efter Besættelsen 8. juli 1940 måtte trække sig til fordel for sin gamle partifælle Erik Scavenius, der havde været udenrigsminister både 1909-10 og 1913-20, og som man mente bedre kunne håndtere tyskerne. Munch blev i stedet medlem af Nimandsudvalget - et kontaktudvalg mellem regeringen og de partier, der støttede regeringens samarbejdspolitik over for besættelsesmagten, og som fungerede indtil 29. august 1943.

Som bekendt endte retsopgøret med, at ingen af samarbejdspolitikkens politikere eller de politikere, der var ansvarlige for politikken før Besættelsen, blev holdt ansvarlige. Munch var nu en gammel mand og døde få år senere.

Over for den parlamentariske kommission og i sine erindringer har han udførlig redegjort for sin politik og sine synspunkter.

Men i den brede offentlighed har han fået ”skylden” for Besættelsen, og fra tid til anden dukker igen den historie op - ikke mindst i disse internettider - som er kendt som ”Rostock-myten”.

Denne udspringer af, at Besættelsen for mange kom overrumplende, og at der blev ydet så lidt modstand 9. april 1940.

Myten forklarer det med, at 17. marts var der holdt et møde i Rostock mellem Munch og SS-chefen Heinrich Himmler, hvor besættelsen af Danmark blev aftalt. Myten florerede alle under Besættelsen, og i 1950’erne fik den et opsving.

Mytens grundlæggende element er, at Munchs søn Ebbe var blevet anholdt af det tyske politi i et homopædofilt miljø i Hamburg, og at det var denne pression, de tyske myndigheder kunne anvende over for Danmarks udenrigsminister. Ingen har dog fundet beviser, hverken for mødet eller arrestationen - og ej heller for, at disse senere skulle være fjernet fra Rigsarkivet af Ebbe Helge Munch, som nogle har hævdet.

Peter Munch døde 1948.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...