Når Erslev Kalkovns Venner 29. april holder den årlige generalforsamling, er det også i håbet om at kunne tiltrække flere medlemmer. Det kunne den lokale forening nemlig godt bruge.

På generalforsamlingen vil gruppen bag den kommende bog om Erslev Sogn vise fraklip og gamle skolebilleder fra Erslev, og fortælle om projektet med bogen.

- Sammen med Hillerslev er Erslev Kalkovn den eneste i Danmark, der stadig er kørbar, fortæller Knud Sørensen fra bogprojektet.

Det er, når selve generalforsamlingen er afholdt, og formand Peter Therkildsen har aflagt beretning, at der vil være hyggeaften for alle interesserede. Sammen med en god snak om gamle billeder serveres der kaffe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...