Ad hoc-koret medvirker under ledelse af Vibeke Blaabjerg og Conny Cold

ØSTER JØLBY: Ved søndagens gudstjeneste i Ansgarskirken i Øster Jølby hos Morsø Frimenighed søndag formiddag 15. december er der ”De ni læsninger”, fortæller Conny Cold, der er organist ved kirken.

- Vores nyligt indsatte præst, Lone Hvejsel, vil læse nogle af de skønneste steder fra både Gamle og Ny Testamente, vores ad hoc-kor synger under ledelse af Vibeke Blaabjerg og mig, så engle og andet godtfolk kan mærke, at nu er julen virkelig på vej. Alt dette bliver knyttet sammen af de dejligste salmer, som vi alle synger, fortæller Conny Cold, der kaldet det en gudstjeneste i øjenhøjde, hvor der samtidig er højt til himlen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...