Verdensstjerner og mange andre er klar til endnu en omgang på Vesterhavets bølger

KLITMØLLER: Cold Hawaii, som er et center for al slags surf, inviterer igen i år til Cold Hawaii Games, som afvikles 13.-20. september med bl.a. være løb, cykling, surf og SUP (stand up paddling, red.).

Som en følge af sin brede vifte af aktiviteter og event ved Cold Hawaii, har Cold Hawaii også været vært for arrangementer såsom PWA, som er et verdensomspændende arrangement, hvor alle professionelle windsurfere mødes og udøver deres surffærdigheder på de vestjyske bølger og sidst, men ikke mindst, verdensmesterskabet i SUP tilbage i 2017.

Udover at være samlingspunkt for adskillige vandsports-relaterede arrangementer er Cold Hawaii også hjemsted for sine egne stjerner i surf/SUP-verdenen. Her er Casper Steinfath, der igennem sin karriere har opnået hele fire VM-titler i SUP et godt eksempel på Cold Hawaii’s surfdrøm. Casper Steinfath vandt således til VM i København tilbage i 2017 på 200 meter-sprint.

Når Cold Hawaii Games igen afvikles i september, indgår der hele seks forskellige sportsformer - som nævnt ikke kun vandsport, d men også løb, cykling og skate.

Den helt store attraktion til Cold Hawaii Games er eventen ”Cold Hawaii Big Air”, hvor deltagerne skal hænge så længe i luften med deres kite som muligt. Her vil atleter som Jesse Richman fra Hawaii og danske Nick Jacobsen deltage. Danske Nick Jacobsen har også været drivkraften i at få etableret Big Air-eventen, da han i et samarbejde med Friends of Cold Hawaii fik stablet det på benene for nogle år siden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...