dorit.glintborg@nordjyske.dk Såvel handelsstandsforeningen som kommunen kan kun være tilfredse efter aftenens koncert med Moonjam på Kirketorvet i Nykøbing, som var den første i rækken af store navne i sommerens gratis koncerter.

Koncerterne finder sted hver onsdag klokken 17.00 og 19.00, og denne onsdag, hvor vejret i den grad var med arrangementet, var Kirketorvet fyldt til bristepunktet allerede før 17.00.

Brødrene Morten og Rasmus Kærså leverede sammen med resten af gruppen en indlevende, veloplagt og nærværende koncert, som både henvendte sig til dem, der foretrak at sidde på en bæk og lytte ligeså stille, og til dem, der hellere ville lade sig lokke af de inciterende toner, og slippe kroppen lidt fri.

Næste onsdag er det Poul Krebs, der indtager scenen på Kirketorvet i Nykøbing.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...