Planlægger nu til senere de aflyste arrangementer som GoSøndag, tur til Thisted Bryghus og årsmøde

MORS: Ældre Sagen Mors er så småt i gang igen her ved genåbningen efter nedlukningen siden marts på grund af coronakrisen. Det fortæller sekretær Karen Margrethe Nielsen:

- Vi har lige haft et lille bestyrelsesmøde og tænkte, om ikke det var en god idé med et livstegn fra os, siger hun.

Mange løbende aktiviteter står stille, og andre ting aflyses:

- Vi måtte aflyse flere planlagte aktiviteter, bl.a. GoSøndag og også vores årsmøde. Men nu er vi i bestyrelsen - med behørig omtanke - så småt gået i gang igen. Vi planlægger bl.a. at arrangere den aflyste GoSøndag samt turen til Thisted Bryghus, og årsmødet afholder vi i september. Datoer vil fremgå af det ny program, som vi er godt i gang med at få klar til udsendelse i juli, lyder det fra Karen Margrethe Nielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...