Skive etablerer ny grøn virksomhed

0

 

Skive er førende i Danmark inden for grøn omstilling, og det glæder Borgmesteren sig over at vise frem gennem Energisafari.dk, som nu er en etableret forening

Skive, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Samsø og Horsens kommuner er gået skridtet videre i deres formelle samarbejde inden for energiturisme og har sammen stiftet foreningen Energisafari.dk, en non-profit forening der har specialiseret sig i at tilbyde fagture inden for Cleantech til erhvervsdelegationer.

For Skive Kommunes Borgmester er dette en vigtig milepæl.

Skive Kommune er i mere end 40 år gået forrest ved vores satsninger på grøn energi. Dannelsen af et fælles sekretariat for Energisafari.dk er endnu en retning i at udnytte den erfaring, der er samlet igennem alle årene i vores kommune og virksomheder. Vi er langt fremme, hvad angår den grønne omstilling, og den vil vi gerne fortælle om og vise frem“, siger Borgmester Peder Christian Kirkegaard (V).

Energisafari.dk startede oprindeligt som et samarbejde mellem Skive Kommune og Samsø Energiakademi tilbage i 2010. Siden starten har forskellige lokale virksomheder og regionale kommuner været involveret for at skabe et stærkt fundament for Energisafari.dk.

Det har nu resulteret i, at fem midtjyske kommuner i fællesskab har etableret foreningen Energisafari.dk med dertil hørende sekretariat.

Skive har igennem alle årene været driver på projektet, så derfor finder jeg det naturligt, at sekretariatet skal ligge her“, pointerer Peder Christian Kirkegaard.

Sekretariatet starter med to medarbejdere og forventes at være færdigetableret i udgangen af december 2016.

Vi er stolte af den anerkendelse og tillid, som de andre kommuner har vist os ved at investere i et sekretariatet, der etableres i Skive Kommune“, siger Karl Krogshede, Direktør i Sekretariatet for Energisafari.dk.

Kommunerne bag foreningen Energisafari.dk ser det som en samfundsmæssig opgave at udvikle kommunerne i samspil med deres virksomheder, energiselskaber og vidensinstitutioner.

Det centrale ved Energisafari.dk er, at fem kommuner har taget skridtet videre og har været med til at etablere et sekretariat for Energisafari.dk, der skal arbejde for at få udenlandske delegationer til Midtjylland. Cop21 sikrede, at verdens øjne har været fokuseret på Danmark, når der tales om grønne, bæredygtige løsninger, og derfor har de stiftet en forening, der skal fremme og synliggøre disse aktiviteter.

 

 

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close